Håndtering af parkerede ordrer

Ændret den Fri, 6 Jun kl. 8:17 AM

                                                       

I PeakWMS har du mulighed for at parkere dine ordrer. Parkering kan både ske manuelt, og det kan ske pga. manglende beholdning på en vare på en ordre. 



Parkering af en ordre (manuelt)

Manuel parkering af en ordre kan ske 2 steder:

  • Pluk
  • Pak

Pluk

Parkering af en plukkeordre i pluk kan ske på ordrer med mere end en plukkeordrelinje, hvis plukkeordren plukkes manuelt. Her får du mulighed for at parkere plukkeordren, når første linje på plukkeordren er plukket. 


Parkering af en plukkeordre i pluk "pauser" ordren, så den kan plukkes færdig på et andet tidspunkt. Der sker ikke noget med reservationer osv. af varerne ved manuel parkering i pluk. Ordren kan plukkes færdig af samme eller en anden bruger på et senere tidspunkt, blot ved at søge ordren frem i pluk igen.


Pak

Det er muligt at manuelt parkere en ordre i pakkeprocessen i PeakWMS. For at manuelt parkere en ordre i pakkeprocessen, er det nødvendigt at klikke på lastbil ikonet øverst til venstre. Her åbner PeakWMS en pop up, hvor der nederst til venstre findes en knap til "Parkér ordre".


Når du parkerer en ordre i pakkeprocessen, printer PeakWMS en parkeringslabel til ordren, der parkeres. 

Når parkeringslabel printes, flyttes varerne, der er plukket til ordren, over på parkeringslabelen. Dette sker, for at undgå, at der er en lastbærer, der låses af en ordre, som dermed ikke kan bruges til pluk af en ny ordre, før den parkerede ordre er afsendt til kunden.

Når du parkerer en ordre i pak, er der derfor muligt at benytte lastbæreren med det samme efter parkeringen.


Parkering af en ordre (manglende beholdning)

Har du nulplukket en ordre, vil du i Pak få mulighed for at parkere ordren. Vælger du at parkere ordren her, printer PeakWMS en parkeringslabel til ordren.

Når parkeringslabel printes, flyttes varerne, der er plukket til ordren, over på parkeringslabelen.


Håndtering af parkeringer

For at undgå at "låse" plukkekasser til dine parkerede ordrer, kan du have nogle ikke-system-understøttede kasser stående på dit lager, som kan bruges som "holdeplads" for parkeringerne. Når du parkerer en ordre og parkeringslabel printes, kan du flytte varerne over i en af de tomme kasser, og sætte parkeringslabel fast på kassen, eller lægge den ovenpå varerne i kassen.

På den måde undgår du at have lastbærere stående i din parkering, som reelt kunne være brugt til pluk af ordrer.


Scan parkeringslabel i pak

For at pakke en parkeret ordre, skal du scanne parkeringslabelen for ordren i pak. Du skal altså ikke længere bruge lastbæreren, som ordren tidligere var registreret i.

Når du scanner parkeringslabelen i Pak, så finder PeakWMS frem til ordren, der er registreret på parkeringen.

Mangler der at blive plukket linjer på ordren, vil der blive vist en pop up, hvor brugeren skal tage stilling til, om de ønsker fortsat at have ordren parkeret, eller om de ønsker at sende, det der er plukket.


Annullering af parkeret ordre

Når en parkeret ordre annulleres, skal den håndteres, for at få varerne, der allerede er plukket på ordren, tilbage på lager.


Dashboard: Parkerede ordrer mangler handling

Så længe en ordre er parkeret, vil der som regel ikke være behov for at håndtere dem. Men sker der en ændring; en linje annulleres eller hele ordren annulleres, vil det være nødvendigt med håndtering af ordren. 

Alt efter hvor mange parkerede ordrer, man har, kan det være vanskeligt at holde styr på, hvilke ordrer, der kræver håndtering, og hvilke, der ikke gør.

Af den grund er det muligt at tilføje en dashboardkomponent til sit dashboard, der viser parkerede ordrer, der kræver handling.


Scan ordren i Pak

For at håndtere de parkerede ordrer, der kræver handling, skal du scanne parkeringslabelen ved et pakkebord.

Når du scanner parkeringslabelen i Pak viser PeakWMS dig, hvis der er tale om en annulleret ordre. Her vises en pop up, der fortæller, at ordren er annulleret, og at varerne, der er plukket skal lægges tilbage på lager. 


Varerne kan flyttes ved at scanne parkeringslabelen i Værktøjer > Beholdning > Scan reol, lokation eller lastbærer.


Print parkeringslabel igen

PeakWMS printer automatisk en parkeringslabel til ordren, når den parkeres i pakkeprocessen. Det kan dog blive nødvendigt at printe en ny parkeringslabel, hvis den gamle f.eks. bliver utydelig eller der ikke var nok labelrulle tilbage i printeren. 

En ny parkeringslabel kan printes i ordreoverblikket. Her finder du en knap på plukkeordren markeret med "P". Klikker du her, printes en ny parkeringslabel til plukkeordren. Dataen på parkeringslabelen er den samme. Der printes blot en ny kopi.


Hvor ligger varerne, mens ordren er parkeret?

Imens en ordre er parkeret, registreres varerne på den parkeringslabel, der printes ved parkeringen. Parkeringslabelen fungerer som en virtuel lastbærer til ordren.

Alle parkeringslabels registreres på lokationen PARKED. PARKED er en systemlokation, der udelukkende bruges til parkeringslabels/parkerede ordrer.


Det er ikke muligt at indlagre fra "lastbærere" der er registreret på PARKED. For at indlagre varerne, er det nødvendigt enten at flytte varer til en anden lastbærer eller flytte lastbæreren til LOST_AND_FOUND.












Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen