1. Home
  2. Indkøb
  3. Værktøjer i PeakWMS’ indkøbssystem

Værktøjer i PeakWMS’ indkøbssystem

I PeakWMS har du adgang til et indkøbssystem. Indkøbssystemet indeholder en række funktioner, der kan gøre det lettere for dig at bestille varer hjem til dit lager, og varemodtage og indlagre varerne, når de ankommer til lageret.

PeakWMS’ indkøbssystem er udviklet, så du lettere kan holde styr på, hvad du mangler at købe hjem til dit lager.

I indkøbssystemet finder du funktioner som f.eks.:

Indkøbsbehov

Forecasting

Begge funktioner kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du mangler på dit lager, enten til at opfylde eksisterende ordrer og minimumsmængder (Indkøbsbehov) eller for at kunne følge efterspørgslen (Forecasting).

Indkøbsbehov

I PeakWMS’ indkøbssystem finder du et værktøj til udregning af indkøbsbehov. Værktøjet beregner, hvad du mangler på dit lager, for at opfylde allerede lagte ordrer, hvor lagerbeholdningen er i minus, minimumsbeholdninger, og hvis det ønskes, prognose for salg.

Du vælger selv, hvilke af typerne du vil inkludere i udregningen af dit indkøbsbehov. Indkøbsbehov kan laves for en enkelt leverandør eller på tværs af leverandører.

PeakWMS opretter en indkøbsordre pr. leverandør, og kan sættes op til at sende indkøbsordrerne via mail til de enkelte leverandører som CSV-fil.

Du kan læse mere om indkøbsbehov her:

Forecasting

Et andet værktøj du finder i PeakWMS er muligheden for at oprette en indkøbsordre med forecasting.

Forecasting tager udgangspunk i dine tidligere salg på dine enkelte produkter, og tager hensyn til, om der er sat minimum og max beholdningsgrænser på de enkelte produkter.

Forecasting kigger tilbage på en periode, som du angiver, når indkøbsordren oprettes, og giver et bud på, hvor meget, der skal bestilles hjem, for at opfylde salg i fremtiden.

Du kan læse mere om, hvad der ligger til grund for udregningen i Forecasting her:

Varemodtagelse og Indlagring

Når du modtage varerne på dit lager, bruger du følgende arbejdsdialoger:

Varemodtagelse

Indlagring

Arbejdsdialogerne gør det lettere for dig at holde styr på, hvad der er modtaget og i hvilke mængder. Så snart alle linjer på en indkøbsordre er varemodtaget, vil du blive bedt om at lukke indkøbsordren direkte i varemodtagelsen. Indkøbsordren vil herefter ikke længere være synlig for dine lagermedarbejdere i varemodtagelsen.

Når du varemodtager kan du vælge, om du vil lægge varerne på en lokation på lageret med det samme, eller om du vil dele modtagelse og indlagring op. Deler du dem op, scannes varerne over i en lastbærer, der efterfølgende kan scannes på en plukkevogn og lægges på lager. PeakWMS leder dig rundt på lageret med varerne.

Forventet leveringsoverblik

Når du opretter en indkøbsordre, kan du angive en forventet leveringsdato for ordre.

Hvis du modtager en forsendelse, der ikke indeholder alle varerne, der er bestilt, så vil du efterfølgende kunne finde en liste over de varer, der ikke er modtaget til forventet tid under Indkøb > Forventet leveringsoverblik.

Du kan læse mere om forventet leveringsoverblik her:

Updated on januar 24, 2023

Related Articles